Sådan vedligeholder du olierede mahogni vinduer og døre
Giv dine døre og vinduer den bedste pleje
Vinduer og døre kan være fantastisk flotte elementer i træ. Men træ er et levende materiale, der har brug for ekstra pleje. Ædel træ, typisk mahogni, behandles med træolie og kræver årlig vedligeholdelse. Hvis overfladen ikke bliver vedligeholdt med en god træolie, så mister træet sin smukke farve. Overfladen bliver slidt, mat og kan få små udtørringsrevner af sol, vind og vejr. Det gælder i sær for dine døre og vinduer, som hver dag udsættes for alle vejrets facetter, og netop derfor er det vigtigt, at du husker at pleje træet.
Gør dit arbejde let
Vi har lavet en guide til dig, der har behov for at vedligeholde døre og vinduer i olieret mahogni. Det gode ved arbejdet er, at for hver behandling du giver, kan du forlænge elementernes levetid. Får du tilmed givet træet den rette behandling, vil dine døre og vinduer stå som nye igen.
Hvornår behandlede du sidst dit mahogni?
Vi har to-delt guiden, så du kan finde frem til den rette behandlingen af dit træ, uagtet om du har fornyligt har givet behandling eller om det kræver lidt ekstra arbejde.
Én årlig behandling
Efter montering anbefales det, at elementerne behandles med en egnet ikke-filmdannende oliebehandling minimum én gang årligt eller efter behov. Husk på, at jo oftere du plejer træet, desto nemmere bliver dit arbejde fra behandling til behandling.
Ikke-filmdannende oliebehandling kan for eksempel være Larco 554 SECU Træolie T030 klar eller med farvepigment. Egnet afrensning kan for eksempel være Beck & Jørgensen B3 Micronil 126
OBS: Det er yderst påkrævet at frisede fyldninger og pladedøre vedvarende får rigeligt med olie.
Har du givet olie indenfor de sidste 2 år?
Hvis dine døre og vinduer har fået olie indenfor de sidste 1-2 år og ikke er blevet nedbrudt i overfladen, anbefaler vi dig at give følgende behandling.
Følg disse fire step:
1. Let slibning med sandpapir
2. Løse partikler afbørstes
3. Afrens med egnet middel mod belægninger og misfarvninger
4. Når overfladen er ren og tør påføres en egnet oliebehandling. Træolien påføres med pensel eller svamp. Overskydende olie fjernes med fnugfri klud for at undgå blanke pletter. Ved tørslibning på ikke nedbrudt overflade anvendes sandpapir i korn 180-220.
Husk altid at slibe i træets længderetning, for undgå synlige ridser.
ER OVERFLADEN GAMMEL OG SLIDT?
Ved gamle og slidte overflader, det vil sige, hvis elementerne er meget blakkede/uens i farven eller det er meget længe siden, de har fået olie, anbefaler vi dig følgende behandling.
Følg disse fire step:
1. Let slibning med sandpapir
2. Løse partikler afbørstes
3. Afrens med egnet middel mod belægninger og misfarvninger
4. Når overfladen er ren og tør påføres en egnet oliebehandling. Træolien påføres med pensel eller svamp. Overskydende olie fjernes med fnugfri klud for at undgå blanke pletter. Ved tørslibning på nedbrudte overflader anvendes sandpapir i korn 150-220.
Husk altid at slibe i træets længderetning, for at undgå synlige ridser.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Vi hjælper naturligvis gerne med spørgsmål vedrørende produkter som findes på vores webshop.
Hvis du har gang i et større bygge eller renovering projekt anbefaler vi at kontakte der hvor du har købt dit træmateriale eller kontakte dit lokale byggemarkedet for en præcis og korrekt vejledning til vedligeholdelse og pleje af netop dit projekt.
Alternativt kan kontakte din lokale Beck og Jørgensen forhandler for yderligere information.
Kontakt kundeservice