Guide til Åndedrætsværn: Forstå Filtertyper og Klasser (P1, P2, P3)

Prøv forestil dig det her:
Du står midt i en sky af støv, malingdampe eller noget, der lugter mistænkeligt meget af "ikke-så-godt-for-helbredet".
Du tænker: "Måske skulle jeg beskytte mine lunger?"
Ja.. det burde du! 😷
Men hvilken maske og hvilket filter skal du vælge? Frygt ej! Jeg har din ryg (og dine lunger).
Lad os tage en tur gennem junglen af partikler, gasser og fancy filtreringsteknologi – på en måde, der ikke får dig til at falde ned fra stolen.
Så her får du min helt store guide til åndedrætsværn - ganske gratis! Så du ikke indånder noget, du fortryder!
Partikelfiltre – støv er ikke en snack
Lad os starte med de små irriterende partikler. Du ved, dem der svæver rundt og leder efter en lun plads i dine lunger.
Nej tak! Her kommer partikelfiltrene i spil .
- P1-filter – Fanger lidt støv, men ikke de helt onde ting. Bedst til hobbyprojekter og steder, hvor der ikke er dødelig fare.
- P2-filter – Nu begynder vi at snakke! Dette filter beskytter mod sundhedsskadeligt og giftigt støv – men ikke de virkelig hardcore ting som radioaktivt støv eller virus.
- P3-filter – The big boss! Hvis du ikke vil have bakterier, virus eller radioaktivt støv (?!), så er dette er helst sikkert din bedste ven.
"Jamen Bo.. de støvmasker jeg har set, der står ffp2 eller ffp3 - hvad betyder det så?"
Det er betegenelsen for masketypen og beskyttelsesniveuaet.
FF, det står for "Filtering Facepiece", altså en filtrerende ansigtsmaske.
Så når du ser FFP3, betyder det:
FF = Filtrerende ansigtsmaske
P3 = Højeste beskyttelsesniveau mod partikler (virus, bakterier mv.)
Det er rigtig vigtigt at huske: Partikelfiltre kan ikke fjerne gas og dampe. Så hvis du står og jonglere med opløsningsmidler, skal du finde filtre et andet sted (spoiler: se næste afsnit!).
Gasfiltre – Når luften lugter mistænkeligt
Er du omgivet af mystiske dampe og kemiske gasser? Så skal du have fat et gasfilter.
Gasfilter er opdelt efter hvad de beskytter mod - de har koder, som gør det nemt at gennemskue og vælge den du har brug for.
Lad mig prøve at forklare de forskellige typer:
🔸 A (brun): Beskytter mod organiske opløsningsmidler. Perfekt hvis du maler, lakkerer eller arbejder med terpentin. Dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65 °C
A-Gasfiltre fås i tre styrker – lav (1), middel (2) og høj kapacitet (3). Jo højere tal, desto længere holder filtret.
🔸 AX (brun): Samme som ovenstående, men til dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller under 65 °C. Godt til arbejde med kraftige opløsningsmidler og farlige kemikalier. Vigtigt at bemærke, er AX Filtrene er engangsfiltre og skal kasseres samme dag, de har været i brug. Farligt stads!
🔸 B (grå): Beskytter mod ting som klor og cyanbrinte. Velegnet til laboratorier og kemisk industri, hvor du ikke vil have en kemitime i lungerne.
🔸 E (gul): Beskytter mod svovldioxid. Hvis din næse brænder, har du brug for denne. Bruges ofte i kemisk industri og forbrændingsprocesser.
🔸 K (grøn): Beskytter mod ammoniak. Godt til landbrug og kemikaliehåndtering. Perfekt hvis du arbejder med gødning eller rengøringsmidler med ammoniak
🔸 Hg-P3 (rød-hvid): Beskytter mod kviksølvsdampe og partikler. Ideelt til laboratorier og industrielle processer, hvor kviksølv er en risiko.
🔸 NO-P3 (blå-hvid): Bruges ofte i svejseindustrien og kemiske processer, hvor nitroser kan være et problem. Bruges ofte i svejseindustrien og kemiske processer, hvor nitroser kan være et problem.
🔸 SX (violet): Til de rigtigt specielle stoffer.
Kombinationsfiltre – Når du vil have det hele
Nogle gange er livet ikke enten-eller.
Det samme gælder, når du skal beskytte dine lunger mod både skadelig gas og irriterende støv.
Her kommer kombinationsfiltrene ind i billedet som den ultimative løsning.
Hvis det er nødvendigt at beskytte sig mod både støv og gasser, bruges et kombineret filter bestående af et egnet støvfilter og et egnet gasfilter.
De kombinerer det bedste fra begge verdener: et gasfilter til at tage sig af de usynlige, men farlige dampe og et partikelfilter til at fange de små irriterende støv- og aerosolpartikler.
ABE1P3 - a' hva for noget?
Ofte bliver filtertyperne A, B, E og K smækket sammen i kombinationsfiltre – også kaldet kombifiltre. Det betyder, at du kan få en all-in-one-løsning, der dækker flere typer forurening på én gang.
For eksempel ABE1P3: Her får du A, B og E i klasse 1 plus et P3 partikelfilter.
Ret smart, ikke? Én maske, flere beskyttelsesniveauer.
Det betyder at du kan trække vejret (..næsten da) som om du stod i en frisk forårsskov – selv om du i virkeligheden befinder dig midt i en sky af sprøjtemaling eller industristøv.
Hvilket filter skal jeg vælge? – Start med at kigge på produkterne, ikke masken!
Her fik du en kort gennemgang af de forskellige filtreklasser og hvilke du kan vælge imellem.
"Men Bo.. hvilken et skal jeg vælge."
Du skal vende den rundt og sige, hvad har jeg brug for. "Hvilke produkter arbejder jeg med og hvilken beskyttelse kræver de" Det står i sikkerhedsdatabladet (også kaldet msds eller sds).
Autolak vælg A2P3
Lad os sige du arbejder med autolak, så har du brug for beskyttelse mod både partikler og organiske dampe fra opløsningsmidler.
Så ville jeg som bruge et kombifilter med kombinationen: FFP3 + A2
🔹 FFP3 beskytter mod sundhedsskadeligt støv samt aerosoler (f.eks. fine partikler fra slibning).
🔹 A2 er et gasfilter, der beskytter mod organiske dampe fra opløsningsmidler, som findes i autolak.
Hvis du bruger en helmaske eller halvmaske med udskiftelige filtre, kan du vælge kombinationsfiltre, f.eks. A2P3, som både beskytter mod gas og partikler i én løsning. Bemærk støvfiltret placeres yderst mod forureningen.
👉 Kort og godt: Hvis du vil være sikker på at beskytte dine lunger, så gå efter minimum A2P3-filter på en ordentlig maske fra 3M – ikke bare en simpel støvmaske!

3M 88403-64
Vedligeholdelsesfri Genanvendelig Halvmaske FFA2P3R D-filtre 06942+
326,50 kr.

3M
Halvmaske 7500 Serien
413,78 kr.

3M OH6095
Gas- Damp- Og Partikelfilter A2P3 R 6095
640,89 kr.

3M 88400-53
Partikelfilter P2 R 06925
83,12 kr.
Hvornår skal jeg skifte filter, tænker du så?
Godt spørgsmål! Her er tommelfingerreglen (som kun er til vejledning og ikke en anbefaling):
🟡 Partikelfilter: Når det føles tungt at trække vejret gennem det.
🔴 Gasfilter: Når du begynder at lugte de farlige dampe (og nej, din næse lyver ikke).
Tip: Filtre slides med tiden, selv hvis du ikke bruger dem. Hvis de har ligget i skuffen i en længere, så overvej at skifte dem.
Adgang til friskluft
Hvis du står midt i en sprøjtekabine eller et værksted med adgang til luftforsynet åndedrætsværn, så gør dine lunger en tjeneste – gå all in med en full face maske!
En friskluftmaske, som for eksempel dem fra SATA, sikrer, at du ikke står og inhalerer en cocktail af kemikalier, du aldrig bestilte. Din næse er ikke et filter, og dine lunger er ikke et testlaboratorium – så beskyt dem ordentligt!
Når du bruger en friskluftmaske, trækker du ikke vejret direkte fra det omgivende luftmiljø – heldigvis!
I stedet får du ren, filtreret luft gennem et smart system:
1️⃣ Luftslangen forbinder din maske til en bæltemonteret regulator. Den sørger for at levere den rette mængde luft, så du ikke føler dig som en oppustet ballon eller kæmper for at få vejret.
2️⃣ Regulatoren trækker luften gennem en kombination af filtre f.eks. kul/carbonfilter, der fjerner olie, vand og andre uønskede partikler. Det betyder, at du indånder noget langt renere end den luft, der suser rundt i sprøjtekabinen.
3️⃣ Filterpanelet fungerer som hovedstationen, hvor luften renses og reguleres, før den sendes ud til din maske. Det sikrer, at du får en stabil strøm af frisk luft uden ubehagelige overraskelser. Du kan læse mere SATA Filterpanel her.
Det er vigtigt at forstå, at SATA air 2000 / vision 5000 ikke benytter interne filtre som A2:P3, men i stedet afhænger af eksterne filtersystemer til at levere ren luft.

Sata 1000124
Air Vision 5000 Carbon sæt
7.481,25 kr.

Sata 88600-22
Vision 2000 Maske Sæt
5.634,38 kr.
Konklusion – Pas på dine lunger!
Så der har du det! Den helt store guide til åndedrætsværn, arh måske ikke helt. Men jeg håber, du har fået noget ud af det.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores kundesupport som kan guide dig igennem vores sortiment.
Og vigtigst af alt: Tag aldrig chancer med din vejrtrækning. Den er ret svær at undvære!
Du har kun ét sæt lunger, og de holder kun, hvis du passer på dem. Brug en maske, vælg det rigtige filter, og skift det i tide – ellers kan det få konsekvenser.
For officielle retningslinjer om åndedrætsværn og korrekt brug af filtre, kan du læse Arbejdstilsynets vejledning her.
Andre indlæg du måske synes om