Hvilken polermaskine skal du vælge?
Når du skal polere overflader, kan det rigtige værktøj gøre en kæmpe forskel. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er det vigtigt at vælge en polermaskine, der passer til dine behov.
Skal du vælge en Rotary eller en Random Orbital (Dual Action) maskine?
Læs med og bliv klogere på valget af polermaskine.
Dual Action / Random Orbital Polermaskiner
Når du hører betegnelserne Random Orbital og Dual Action, refererer de faktisk til den samme maskine. Begge beskriver dens to bevægelser:
-
Orbital bevægelse – en elliptisk bane rundt om en midterakse.
-
Rotation – skiven drejer frit rundt om sig selv.
Denne kombination gør poleringen mere skånsom og mindsker risikoen for hvirvelmærker eller skader på overfladen. Dual Action fremhæver de to bevægelser, mens Random Orbital fokuserer på den tilfældige bevægelse.

Fordele ved en Dual Action polermaskine
✅ Alsidig og skånsom – Mindsker risikoen for hvirvelmærker og kan bruges på flere typer overflader.
✅ Lettere at bruge – Perfekt til både begyndere og professionelle.
Ulemper
❌ Mindre aggressiv – Fjerner ikke dybe ridser og defekter lige så hurtigt som en rotary maskine.
❌ Ofte dyrere – Dual Action polermaskiner koster typisk mere end rotary-modeller.
Er en Dual Action polermaskine det rette valg for dig?
Ja, hvis du ønsker en brugervenlig og alsidig maskine, der minimerer risikoen for fejl. Perfekt til både begyndere og professionelle, der ønsker en sikker og effektiv polering.
Rotary Polermaskiner
En rotary polermaskine har en skive, der drejer om sin egen akse. Den har en mere aggressiv skæreevne, hvilket gør den ideel til at fjerne store defekter og skabe en spejlblank finish. Dog kan den høje hastighed generere meget varme og friktion, hvilket øger risikoen for skader, hvis den ikke bruges korrekt.
Rotary-maskiner er ofte billigere og findes typisk i byggemarkeder.

Fordele ved en Rotary polermaskine
✅ Effektiv skæring – Hurtig fjernelse af ridser og defekter.
✅ Lav vibration – I hænderne på en erfaren bruger giver den en stabil polering.
Ulemper
❌ Svære at mestre – Kræver øvelse for at undgå skader.
❌ Høj varmeudvikling – Forkert brug kan forårsage skader på lakken.
Er en Rotary polermaskine det rette valg for dig?
Ja, hvis du har erfaring med polering og har brug for en kraftig maskine til at fjerne grove defekter. Jeg vil sige den er velegnet til professionelle eller øvede entusiaster.
Hvilket mærke skal du vælge?
Hos Lakgruppen forhandler vi primært RUPES polermaskiner, da de er blandt de bedste på markedet. RUPES er kendt for deres høje kvalitet, ergonomiske design og langvarige holdbarhed. Selvom de er dyrere end mange no-name maskiner, får du et produkt, der holder i mange år og giver en professionel finish.
Alternativt kan du vælge Mirka, som tilbyder både Rotary- og Random Orbital-polermaskiner. Hvis du er på udkig efter en budgetvenlig Rotary-polermaskine, vil jeg anbefale at kigge på Farecla.
Konklusion – hvilken polermaskine passer bedst til dig?
Vælg en Dual Action-polermaskine, hvis du ønsker en alsidig og brugervenlig maskine med lav risiko for skader. Prisen er typisk lidt højere, men du får en fremragende allround polermaskine, der er perfekt til begyndere.
Vælg en Rotary-polermaskine, hvis du har erfaring og har brug for maksimal skæreevne (cut). Vær opmærksom på temperaturen på både overfladen og polerpuden, da du nemt kan komme til at forårsage mere skade end gavn, hvis du ikke er forsigtig.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning?
Kontakt vores kundeservice – vi hjælper dig gerne med at finde den perfekte polermaskine til dit behov!

Rupes HLR15/BAS
Hlr15 Bigfoot Ibrid Random Orbital Polermaskine Ø150Mm 15Mm
7.685,41 kr.

Farecla GPT001
G Plus Elektrisk Rotary Polermaskine 150Mm
3.652,88 kr.

Mirka 8991000311
Arp-B 300Nv 77Mm 10.8V 2.5Ah
7.611,12 kr.

Onetech NT09EC-407
Mini Excentersliber 75Mm 5.0
4.993,75 kr.
Andre indlæg du måske også om