Maling om vinteren – Sådan sikrer du det bedste resultat

Maling om vinteren – Sådan sikrer du det bedste resultat
Når temperaturen falder, ændrer vilkårene sig for autolakering. Kolde temperaturer påvirker både malingens viskositet, hærdning og vedhæftning til overfladen.
Hvis du ikke tager de rette forholdsregler, risikerer du fejl i malingen, hvilket kan betyde tidsspilde og dyre reparationer.
Her får du en kort guide til, hvordan du håndterer maling i vintervejr, så du sikrer det bedste resultat.
1. Følg anvisningerne for opbevaring og håndtering
Autolak er et kemisk produkt, hvis egenskaber ændrer sig afhængigt af temperaturen.
For at sikre den korrekte kemiske reaktion mellem lak og hærder bør malingen påføres ved en temperatur mellem 20°C og 25°C.
Ved opbevaring af produkterne bør temperaturen ligge mellem 15°C og 30°C. Hvis temperaturen bliver for lav, kan malingens viskositet og sprøjteegenskaber ændre sig.
Vandbaserede produkter kræver ekstra opmærksomhed i kolde omgivelser, da de kan fryse. De bør altid opbevares ved en temperatur over 5°C for at undgå skader på produktets struktur. Der kommer f.eks. vores vandbaserede basefarve serie
2. Justering af malingens viskositet
Kulde gør malingen mere viskøs, hvilket kan gøre påføringen vanskelig. Når du blander malingen, skal du derfor være opmærksom på både dens temperatur og konsistens.
Hvis malingen er for kold, vil den være tykkere og sværere at sprøjte jævnt.
Løsningen er at øge fortyndingen en smule – men ikke for meget, da dette kan reducere dækkeevnen og føre til en svag reparation.
3. Opvarmning af køretøjet i sprøjtekabinen
Det er ikke kun malingen, der påvirkes af temperatur – det gør underlaget også! Hvis bilen eller de dele, der skal lakeres, er for kolde, vil malingen have svært ved at hæfte ordentligt.
En god løsning er at placere køretøjet i sprøjtekabinen på forhånd, så karosseriet når den rette temperatur, inden malingen påføres.
Det giver en mere ensartet påføring og minimerer risikoen for fejl.
4. Undgå termisk chok
Hvis en bil har stået ude i frostvejr, og du straks kører den ind i en varm kabine og begynder at male, kan der opstå termisk chok.
Dette skyldes en pludselig temperaturændring, som kan forårsage kondensdannelse på overfladen.
Fugt på karosseriet kan resultere i dårlig vedhæftning af malingen eller endda defekter som blærer eller dårlig hærdning.
For at undgå dette skal bilen opnå en jævn temperatur før maling – gerne mindst 3°C over dugpunktet.
5. Korrekt forberedelse af overfladen
Vintervejr betyder ofte snavsede biler. Køretøjer, der ankommer til værkstedet, kan have rester af snavs, olie, fedt eller vejsalt, som kan påvirke malingens vedhæftning.
Før du maler, er det vigtigt at rengøre bilen grundigt. Så vask køretøjet med sæbe og vand. Derefter skal du (som altid) sørge for overfladen er affedtet for at sikre, at den er helt ren og klar til at tage imod malingen.
6. Følg de anbefalede fordampningstider
Når både malingen og køretøjet har nået den rette temperatur, kan du begynde at påføre produkterne. Men husk, at lave temperaturer betyder, at maling fordamper langsommere.
For at sikre korrekt tørring og hærdning bør du forlænge fordampningstiderne en smule i forhold til de tider, der er angivet i produktets tekniske datablad. Dette sikrer, at opløsningsmidlerne fordamper korrekt og reducerer risikoen for fejl.
Vil du vide mere?
Kontakt vores kundeservice for rådgivning og tips til professionel lakering.

3M 88403-64
Vedligeholdelsesfri Genanvendelig Halvmaske FFA2P3R D-filtre 06942+
326,50 kr.

3M
Halvmaske 7500 Serien
413,78 kr.

3M OH6095
Gas- Damp- Og Partikelfilter A2P3 R 6095
640,89 kr.

3M 88400-53
Partikelfilter P2 R 06925
83,12 kr.
Andre indlæg du måske synes om