Product added to basket
Loading
Loading

Begynder-guide til autolak

Når det kommer til maling og autolak, kan det være komplekst at forstå fagudtryk og termer samt hvilken betydning de har for dig.

Det er her, jeg vil prøve at gøre dig lidt klogere med denne begynderguide til at forstå autolakopbygning og finish. At forstå hver type maling vil give dig mulighed for at træffe en mere informeret beslutning og finde den type bilmaling, der passer bedst til din bil.

Uanset om du beslutter dig for at male din bil selv, få det gjort af en professionel eller købe en ny bil, er det vigtigt at kende til de forskellige typer bilmaling, der er involveret i processen.

Der er en underlagsfinish (grundfarve/primer), der typisk påføres først.

Afhængigt af bil farvekoden kan du vælge mellem toplak med farve eller en kombination af basefarve toppet med en klarlak.

Giver det mening? Hvis ikke, så læs med her, og lad mig prøve at forklare det nærmere.

Herunder ser du et billede af et tværsnit af en coating, hvor du kan se de forskellige lag i lakken på bilen.

 

Primer

Primeren er det "første" lag maling, så lad os starte med den.

Når vi taler om autolak, er primeren det forberedende lag, der fungerer som underlag og fås i nuancer som grå, hvid eller sort.

Ligesom ved malerarbejde på vægge eller træoverflader bruges primeren til at forberede overfladen til næste lag maling.

Hvis du forsøger at påføre en baselak eller klar lak direkte på metaloverfladen uden primer, vil resultatet ikke blot se sjusket ud; malingen vil heller ikke binde ordentligt.

Det kan føre til, at malingen skaller af eller flækker. Tænk på primeren som det bindende lag, der skaber en jævn overflade, så din smukke farve kan påføres pænt og holdbart. Derudover indeholder de fleste primerer også rustbeskyttelse, som beskytter metallet mod rust.

Bemærk, at farvevalg på primeren har betydning for det endelige lakresultat, så husk at vælge den rigtige farve, hvis du selv vil i gang med at male.

Basefarve

Næste lag er basefarve, og det er præcis, hvad navnet antyder — det er farven på "basen", altså den egentlige farve på bilen, som påføres oven på primerlaget.

Her kommer det vigtige: Baselak/farve indeholder ingen "styrkemidler". Med det mener jeg, at det er rå maling, der ligger oven på primeren. Den beskytter hverken sig selv eller primerlaget og metalrammen særlig godt; faktisk beskytter den overhovedet ikke.

Hvis baselakken bliver efterladt i denne rå tilstand, vil du sandsynligvis se synlige skader i malingen, som potentielt kan lade fugt trænge ind og ruste bilens ramme.

Basefarve anvendes sammen med en klarlak. Det beskytter malingen, primeren og rammen meget effektivt og giver desuden malingen en blankere finish takket være klarlakkens glansfulde natur, med mindre det selvfølgelig er en mat klarlak.

At bruge en baselak og en klarlak er efterhånden den mest almindelige måde at male en bil på.

Klarlak

Sidste lag er klarlak — den påføres oven på basefarven — og er faktisk en maling, der ikke indeholder farve eller pigment.

 - Skørt, ikke? 

Formålet med klarlakken er ikke at tilføje farve, men at beskytte malingen (basefarven) under og give den finish du ønsker, uanset om det er mat eller højglans/blank. 

En af de største synder som maling kan miste sin glød er på grund af solens UV-stråler. Derfor indeholder klarlak "UV-hæmmere" som hjælper med at forhindre, at ultraviolette stråler falmer bilens farve.

Nååh.. hvad tænker du så? Er du blevet bare lidt klogere på opbygningen af autolak? Det håber jeg.

 

Typer af autolak finish

Lad os hoppe videre til de forskellige typer af autolak finish som kan laves.

Der er mange ting at overveje, når man køber en bil – motor, udstyr, fælge osv.

Men farven er en af de mest personlige og synlige beslutninger, du skal tage. Om du har en lille bybil, en familie-elbil eller en stor SUV, så vil farvevalget virkelig sætte prikken over i’et.

Hvilken farve skal bilen have?

Kender du forskellen mellem mat og perlemor? Måske.. nej faktisk ikke rigtig..

Læs med, så prøver jeg at komme med min forklaring på de forskellige typer autolak, som du kan vælge mellem.

Udover selve farven er der flere typer lakfinish at vælge imellem.

Forskellige typer af autolak finish

Du kan gå med solid (ikke-metallisk), metallisk, mat eller perlemor.

Der findes også effektmaling, men det er sjældent, da det er dyrere farve. Det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver altså du vil ofte lidt flere penge på din bils udseende. 

Hvad er solid lak?

Lad os starte med det tradionelle og klassiske valg: solid lak.

Solid lak er en type bilfarve uden metal- eller perlemorpigmenter, der giver en ensartet, uigennemsigtig finish.

Hvis du skal købe en bil fra ny, så vil du at den biltype kommer en række afgrænset farver som du kan vælge i mellem. Her vil farver med solid ofte være billigere end metal. Det er dog ikke altid tilfældet.

Solid lak er ikke dårligere end de andre, men udseendet kan være mindre "pragende, men der er ingen grund til at holde sig tilbage – solid lak er praktisk og nem at vedligeholde.

Hvis du vil have en bil, der skiller sig ud, er solid lak måske ikke så iøjnefaldende som f.eks. metallak. På brugtbilsmarkedet kan biler med metallak også have en højere gensalgsværdi.

En af fordelene er som nævnt at solid lak ofte nemmere at reparere skader på biler med solid lak. 

Hvad er metal lak?

Metal lak er bilfarve, der indeholder små metalpartikler, som giver en skinnende, reflekterende glans og finish.

Metallak farver ser især imponerende ud i naturligt lys, men selv på en gråvejrsdag ses de stadig flot og modsat solid lak, så vil der være mere "spil" i metallak.

Når du køber en ny bil, vil metallak ofte være en tilkøbsmulighed og vil typisk være dyrere (typisk 5000-10.000 kroner). Hvis du går op i, hvordan din bil tager sig ud, og du kan lide det lidt eksklusive look, kan metallak bestemt være pengene værd.

Når det kommer til reparationer, er metallak lidt mere tricky. Det kan være svært at ramme den præcise farve og glans ved småskader netop pga metalflagerne i maling skal matche den nuværende overflade, men for professionelle autolakerere er det intet problem – de har styr på teknikken og processen.

Hvad er perle/perlemor lak? 

Perlelak giver din bil en ekstra intens glans – endnu mere end metalliske farver – men det kommer ofte med en højere pris.

Den perlemorsagtige effekt skabes ved hjælp af små keramiske krystaller (ofte kaldet Xirallic eller Mica), som både reflekterer og bryder lyset på en måde, der skaber en flot dybde og et farvespil. Afhængigt af lyset kan du opleve ændringer i farvetonen, hvilket gør lakken endnu mere levende og dynamisk.

Men der er også ulemper. Perlemor-lak er mere modtagelig over for ridser og småskader, og det kan være en større udfordring at reparere den. Skal du omlakere en skade, kan det være svært at ramme den præcise farve og glans igen – især fordi perlemor-effekten afhænger af flere lag maling, som skal påføres korrekt. 

Hvad er mat lak?

Mat lak er en bilfarve med en flad, ikke-reflekterende overflade, der giver et moderne, dæmpet udseende uden glans.

Der findes to måder at opnå et mat udseende.

Den ene måde vil opbygning bestå af basefarve som skal overlakeres med mat klarlak over sig. Klarlak er ofte i højglans, men der findes mat klarlak. 

Den anden måde bil bestå af en toplak som er mat i sig, altså farve og klarlak kombineret i et produkt. Det kaldes toplak, og ses måske mere på industri- og storvognslakeringer.

Jeg synes at mat lak ser ud til at være et mere populært farvevalg, især på elbiler. Mat lak ses typisk i nuancer af sølv, grå eller sort.

Mat lak absorberer mere lys, end den reflekterer, hvilket giver en afdæmpet glans med en unik tekstur. Denne finish ses ofte på større biler, som for eksempel SUV’er, hvor den giver et eksklusivt og råt udtryk.

Farvevalg - hvilken bilfarve skal du vælge?

Rød, blå, hvid eller sort. Farven på din næste bil. Der er farvevalg handler om personlig præference. I sidste ende er valget af den rette bilfarve et spørgsmål om personlig smag, så det vigtigste er at vælge den farve, du bedst kan lide. 

Afsluttende bemærkninger

Jeg håber, at du nu har fået en bedre forståelse af autolak og de forskellige finish som du kan støde på. 

Der er naturligvis mange flere detaljer og dybere forklaringer på nogle af de begreber, du har læst om i denne artikel, men formålet har været at give dig en grundlæggende forståelse, og det håber jeg, er lykkedes. Det kan være at næste gang du går parkingspladsen ved dit lokale supermarked, så kan du sige til dig selv. En metallak, en solidlak, det var metallak. 

Har du brug for hjælp?

Hos Lakgruppen tilbyder vi ikke selve lakeringsarbejdet, men vi leverer førsteklasses autolak fra nogle af verdens førende producenter.

Vi leverer til autoværksteder i hele Danmark samt til autolakerere i flere europæiske lande. Hvis du ønsker din bil lakeret, kan vi henvise dig til en af vores pålidelige samarbejdspartnere.

Vores mål er at fokuserer på at tilbyde kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser på den mest effektive og overskuelige måde og derfor finder du alt hvad man skal bruge til lakeringen i vores webshop.

FAQ

Hvordan finder jeg bilens farvekode?

Hver bil har en unik kode, der specificerer den præcise farve som bilen er lakeret med.

Koden findes normalt på en klistermærke et sted i bilen, ofte inde i dørrammen eller under motorhjelmen. Du kan læse mit indlæg om Sådan finder du farvekoden på din bil.

Hvor meget koster det at male en bil?

Prisen på at male en bil varierer afhængigt af typen af maling. En fuld omlakering kan koste flere tusinde kroner, da komponenter skal afmonteres, slibes, tørres dækkes og males.

Det er ikke kun en proces som koster arbejdstid, men det kræver også du har det rigtige udstyr tilgængelig for at opnå en flot finish. Du skal have styr på temperatur, teknik og dine omgivelser. " 

Hvordan vil du gerne kontakte os?

Vi prøver at være tilgængelige som muligt.

send besked

Send en besked

Skriv på messenger

Skriv på messenger

Skriv via Whatsapp

Skriv via Whatsapp

Bliv ringet op

Bliv ringet op

Ring til os

Ring til os

Send en besked

Vi sidder klar til at svare dig

Bliv ringet op

Spring telefonkøen over

Ring til os

Hvis du skal tale med os hurtigst muligt

+45 6315 6666

Odense

Stenhuggervej 30

5230 Odense M

Danmark

Åbningstider

  • Mandag 08:00 - 16:00
  • Tirsdag 08:00 - 16:00
  • Onsdag 08:00 - 16:00
  • Torsdag 08:00 - 16:00
  • Fredag 08:00 - 15:30
  • Lørdag Lukket
  • Søndag Lukket

Særlige lukkedage

  • mandag 23 december 2024
  • tirsdag 24 december 2024
  • onsdag 25 december 2024
  • torsdag 26 december 2024
  • fredag 27 december 2024
  • mandag 30 december 2024
  • tirsdag 31 december 2024
  • onsdag 01 januar 2025

Hvordan vil du gerne kontakte os?

Salg er klar til at hjælpe dig.

skriv en besked

Skriv en besked

bliv ringet op

Bliv ringet op

book et møde

Book et møde

Skriv en besked

 

Bliv ringet op

Book et møde