
Teknodur 3840-09 Tonet Højglans
Produktinformation
TEKNODUR 3840 er en 2-komponent, højglans, polyuretan topcoat til metal, plast og MDF, hvor der stilles ekstra store krav til vejr- og farvebestandighed. Bemærk dette er en tonevare. Fremstilles i alle ønskede farver, evt. med reference til RAL, NCS S eller lignende. Skriv farveønske i kommentarfeltet til ordren.
Giver en fremragende bestandighed over for vejrligets påvirkninger. Der er ved fremstilling af de forskellige farver anvendt pigmenter og UV-absorbere med den bedste bestandighed over for sollys, svovlsyrling, salt og vand.
TEKNODUR 3840 er derfor gulnings-, kridtnings- og glansstabil ved udendørs påvirkninger. Giver en blank, fyldig, hård og ridsefast overflade, der er modstandsdygtig over for svage syrer, baser og opløsningsmidler. Overlakering skal foretages inden for maks. 36 timer, da der ellers kan være risiko for forringet vedhæftning mellem lagene
Blandingsforhold, volumen
Standardhærder: TEKNODUR HARDENER 7310-00: 4:1
Hurtig hærder: TEKNODUR HARDENER 7230-02: 5:1
Brugstid ved +23 °С (Potlife)
Ca. 6 timer med TEKNODUR HARDENER 7310-00
Ca. 2 timer med TEKNODUR HARDENER 7230-02
Anbefalet lagtykkelse og teoretisk rækkeevne Tørfilm (µm) 40 Vådfilm (µm) 80 Teoretisk rækkeevne (m²/l) 12
Tørretid - se teknisk datablad.
Overmalbarhed: med sig selv ved 23 °C min 3 timer, max 36 timer.
Rengøring TEKNOSOLV 6220-00.
Glans Højglans
Primer Optimal vedhæftning og beskyttelse mod korrosion opnås ved primning med en af følgende typer:
Metal TEKNODUR PRIMER HB 3450
Plast TEKNODUR PRIMER 3420
MDF TEKNODUR PRIMER 3310
Forbehandling Metal, plast og MDF skal primes.
Overfladerne rengøres for urenheder som kan være skadelige for overfladebehandlingen og malingen. Desuden fjernes vandopløselige salte med passende metoder. Overfladerne på de forskellige materialer forbehandles efterfølgende.
Blanding af komponenter For at opnå et tilfredsstillende resultat er det vigtigt, at hærderen indarbejdes grundigt. Ufuldstændig omrøring eller fejldosering giver ujævn hærdning og forringer malingsfilmens egenskaber. Der sker i de første 15 minutter efter hærder tilsætningen en viskositetsstigning. Endelig indstilling af sprøjteviskositet skal foretages derefter.
Påføringsforhold Overfladen, som skal males, skal være tør. Under påføring og hærdning skal luftens, malingens og overfladens temperatur være over 10 °C og den relative luftfugtighed under 80 %.
Påføring
Luftforstøvning DIN-cup 4 mm 20 °C 18-25 s
Airmix/aircoat DIN-cup 4 mm 20 °C 20-30 s
Airless (dyse:0,009”-0,013”) DIN-cup 4 mm 20 °C 20-30 s
Fortynder
TEKNOSOLV 7140-00 (hurtig)
TEKNOSOLV 6220-00 (standard)
TEKNOSOLV 6190-00 (langsom)
For at lette arbejdsgangen leveres TEKNODUR 3840 i volumenblandingsforhold, hvortil Teknos’ målepind kan anvendes. Vedhæftning og angreb til plasttypen skal afprøves før egentlig produktion, da der kan være store variationer afhængig af plastkvaliteten. Lagerstabilitet: Se etiket. Opbevaring skal ske i tætsluttende emballage.
- Brancher: Metallakering
- Mærke: Teknos