Cromax introducerer zinkkromatfri Wash Primer-Surfacer WP208
Cromax introducerer nu Imron® Fleet Line Wash Primer-Surfacer WP208. Den nye zinkkromatfri primer er udviklet til at erstatte Universal Wash Primer-Surfacer WP206 og opfylder den nye europæiske forordning om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier (REACH), som træder i kraft 22. januar 2019.
WP208 - nyudviklet zinkchromatfri 2K Wash Primer
Imron Fleet Line Wash Primer-Surfacer WP208 er en nyudviklet zinkchromatfri 2K Wash primer baseret på polyvinylbutyral (PVB) bindemiddel. Den er specielt udviklet til at blive brugt på store overflader, såsom erhvervskøretøjer og busser. Takket være den gule farve er det let for lakereren at se, om hele overfladen er dækket af produktet.
Den nye primer giver en fremragende korrosionsbeskyttelse og kan anvendes på en bred vifte af underlag, men på grund af passiviseringseffekten er WP208 særligt velegnet til brug på aluminium og rustfrit stål.
Udviklet til at levere fremragende kvalitet
"Imron Fleet Line Wash Primer-Surfacer WP208 er udviklet til at levere en fremragende kvalitet, stor brugervenlighed og store produktivitetsfordele, som Cromax kunder er vant til," siger Hans Wittendorff, Brandansvarlig hos LAKGRUPPEN.
"AXALTAs R&D-hold har arbejdet utrætteligt for at udvikle dette nye produkt for at sikre, at bodyshops og lakererværksteder får de samme resultater af høj kvalitet, de ved og kan stole på, samtidig med at de opfylder de strenge EU-krav."
Nem at påføre
Den nye primer er nem at påføre og er hurtigtørrende, så det hjælper med at øge produktiviteten på lakeringsværkstederne. Den kan bruges sammen med to anbefalede aktivatorer:
- Imron Fleet Line Wash Primer-Surfacer Activator Thinner P207 til store overflader.
- Imron Fleet Line Wash Primer-Surfacer Activator Slow P208 til ekstremt store overflader
Bemærk at Imron Fleet Line Wash Primer-Surfacer WP208 skal overlakeres med en Non-Sanding eller en fylder, og kan derefter overlakeres med enhver Imron Fleet Line toplak.